Fortsæt til indhold

Clairvoyant finder svarene

Marianne Eskildsen formidler svar fra åndelige vejledere

Samfund
Arkiv

Jeg kan ikke få afdødekontakt på messen, der er for meget uro, men ellers kan man få svar på alt muligt. Om beskeder der kommer til folk, eller hvis de spørger om noget bestemt. Jeg henter svarene ned fra folks skytsengle eller åndelige vejledere."
Marianne Eskildsen, clairvoyant, reikihealer, NLP Master og coach, med base i Selkær Mølle, er med på Kirialmessen, hvor hun i ti-minutters forløb giver prøver på sin kunnen. Det foregår ved, at hun får navnet på den person, der sidder overfor hende, og derefter beder hun personens åndelige vejledere om at fortælle.
"Så videregiver jeg, hvad den åndelige vejleder fortæller, og det er tit det, folk alligevel ville have spurgt om, der kommer svar på." Inden Marianne Eskildsen begynder at arbejde, åbner hun sin bevidsthed.
"Og så ser og hører jeg den åndelige vejleder lige så tydeligt, som jeg ser dig her", forklarer hun.
Det er såvel private dilemmaer, valg i livet som fremtiden, folk kommer til hende for at få hjælp til. Men også sygdomme som allergi og eksem har hun fået svar på via folks åndelige vejledere, fortæller hun. Det har været allergi overfor rød vingummil, et bestemt mærke ketchup eller vaskepulver. Eller eksem som en reaktion overfor stress.
"Det er vel at mærke folk, der har været til læge og stadig ikke har fået svar på, hvad de ikke kan tåle."
Marianne Eskildsen understreger, at hun giver råd og vejledning, men folk skal selv træffe deres eget valg.