FC Nordsjælland fortsætter sejrsstime
Det blev søndag til endnu en sejr til FCN - denne gang over Horsens
Martin Warming
FC Nordsjælland sørgede søndag eftermiddag for en antydning af spænding i toppen af Superligaen, da de danske mestre vandt for fjerde gang i træk i udekampen mod nedrykningstruede AC Horsens.
Lasse Petry og Morten Nordstrand scorede i 2-0-sejren, skriver Bold.dk.
Sejren var FC Nordsjællands fjerde på stribe, og med den har de skabt en antydning af spænding i toppen af Superligaen, hvor FC København ellers har toppet suverænt hele sæsonen.
Kasper Hjulmands tropper har nu seks point op til løverne, der senere søndag møder OB - og FCN har muligheden for at skære mere af forspringet, når de mandag den 15. april tager imod FCK på Farum Park.