Fortsæt til indhold

Richard Ragnvald kommer til Farsøhthus

Dansktopmusikeren Richard Ragnvald kommer og synger for beboerne og deres pårørende på farsøhthus

Samfund
Anette Bonde

Den kendte dansktopsanger Richard Ragnvald slår vejen forbi plejecenteret Farsøhthus i Allingåbro. Det sker onsdag 17. april, og klokken 14 slår han første tone an. Både beboerne og deres pårørende er inviteret. Efterfølgende er der stort østjysk kaffebord.
Oså sidste år var der besøg fra dansktop-verdenen, nemlig af Lis og Per. Det vækker glæde, blandt andet hos 90-årige Svend Hansen, der fremhæver de forskellige arrangementer som vigtige for sammeholdet.
"Jeg plejer altid at sige, at vi er én stor familie; vi har bare ikke samme efternavn.?

I. P. Farsøhts Legat

Denne slags arrangementer kan lade sig gøre, fordi plejecenteret modtager et pengebeløb hvert tredje år fra fonden I. P. Farsøhts Legat. Det er efter bagermester I. P. Farsøht, der blev født i Allingåbro i 1878, uddannede sig til bagermester og senere skabte sig en betydelig forretning i hovedstaden.
I. P. Farsøht var ugift og igennem alle årene i København holdt han forbindelsen til Allingåbro. Hans sidste ønske var, at Allingåbro Håndværker- og Borgerforening skulle arve hans ejendomme i København og for salgssummen opføre et plejehjem i Allingåbro. Det blev opført i 1965-1966. I 1997 købte daværende Rougsø Kommune plejehjemmet og det skiftede nu navn til Plejecenter Farsøhthus.
Købesummen, som kommunen betalte, blev lagt i fonden I. P. Farsøhts Legat. Bruger- og pårørenderådet og centerleder Karina Kreutzfeldt er enige om, at det skal bruges til arrangementer med beboerne og deres pårørende i stedet for at blive inddraget i den daglige drift af plejecenteret.