Bedre taxabetjening i Hadsten-området
Erling Baastrup
I udvalget for teknik og miljø har man set på fordeling af taxabevillinger i kommunen. Der er i øjeblikket fem ledige bevillinger og 22, der er besat.
Udvalget har besluttet at besætte de to, så antal bevillinger i drift bliver på 24.
Der kom ansøgninger fra fem vognmænd, og ud fra fordelingen af bevillinger i kommunen, faldt Hadsten i øjnene, efter at Hadsten Taxa indstillede sin virksomhed.
Fordelingen
De 22 bevillinger, der i dag er aktive i Favrskov Kommune, fordeler sig som følger:
Hinnerup-området: 5 bevillinger
Hammel-området: 9 bevillinger
Hadsten-området: 6 bevillinger
Ulstrup-området: 2 bevillinger.
Ud fra en helhedsvurdering blev det besluttet, at de to bevillinger skal gå til Benny Christiansen, Randers NV og Karin Andersen, Hadsten.