Fortsæt til indhold

"Det er helt vildt"

Samfund
Arkiv

DM i badminton "Det er intet mindre end klubbens bedste DM for ungdom nogen sinde! Klubben opnåede en guld-medalje, en sølvmedalje og 4 bronze-medaljer. Og en spiller rykkede op i mester-rækken", udbryder en stolt cheftræner Jens Ove Lausen. DMU blev afviklet i Grindsted, hvor Thea Nøhr Geil og Henrik Frandsen blev dansk mester i mixdoublen U15A. Thea opnåede tillige bronze i damedoublen sammen med Josephine Elbronn Larsen - Thea rykkede dermed op i mester-rækken. Line Clausen fandt også formen på dagen og opnåede sølv i mixdoublen U19A, mens Camilla Thomsen opnåede bronze i mixdoublen U19A. Ulrikke Bottke Husted opnåede bronze i damedoublen U15M. Og sluttelig opnåede Victoria Arbjerg bronze i damedoublen U11C. Ungdomsspillerne var også i Horn/Faarvang, hvor følgende resultater blev opnået: Helena Klit Grosen og Julie Andersen opnåede guld i damedoublen U15B. Helena opnåede tillige guld i mixdoublen og sølv i damesinglen, mens Julie opnåede bronze i damesinglen. Alberte Bæk Noesgaard opnåede sølv i damesinglen U13C. Ved forrige weekends stævne i Ry er der følgende tilføjelser: Morten Ølsgaard Hassing opnåede guld i herredoublen U15B, og Simon Frank opnåede sølv i herredoublen U15A.