Kortere kurser på Massageskolen i Homå
Tiderne er ikke til lange kurser, og Massageskolen i Homå går derfor over til at lancere flere kortere kurser
"De sidste par år har det været svært for folk at komme på de videregående forløb, de var simpelthen for lange med kursusforløb over tre weekender.
Folk har svært ved at afsætte så mange dage på et kursus", erkender Mette Molich Rimestad og John Henrik Molich Rimestad, Massageskolen i Homå. De vil derfor i højere grad tilbyde korte kurser, nu ofte kun en enkelt weekend.
Indholdet deles op
Tidligere var undervisningen primært lagt ind under tre lange forløb: "Basisuddannelsen i massage", "Massage og energibevidsthed" og "Behandlerforløbet". Indholdet fra de lange forløb opdeles fremover på de kortere kurser.
"Det betyder at det er blevet betydelige nemmere for folk, der i forvejen er uddannede behandlere, at tage et weekendkurset i eksempelvis "Zoneterapi" eller "Massage af gravide kvinder".
Det er tilsvarende blevet nemmere for folk der blot vil lære lidt massage."
Åbent hus
Mette Molich Rimestad og John Henrik Molich Rimestad understreger, at man fortsat skal regne med flere kurser, hvis man vil uddanne sig til massagebehandler.
De nye kurser er sammensat på en ny måde med nogle nye forløb. Der er åbent hus på Massageskolen i Homå fredag 19. april mellem klokken 14 og 18. Her kan man høre om de nye tiltag, se lokalerne og få en lille forfriskning.