Fortsæt til indhold

Jens er klar til at klare hybridbilerne i Favrskov

Byens Auto har haft tre mand på kursus for at kunne klare kommunens hybridbiler og elbiler

Samfund
Kian Johansen

Ejer af Byens Auto, Jens Johansen, og to af hans mekanikere er nu gearet til at rode med stærkstrøm og kabler, hvis det skulle være.
Byens Auto i Hammel tager sig nemlig kærligt af Favrskov Kommunes hybridbiler og elbiler, på samme måde som man har gjort det med flere af de konventionelle biler i kommunens bilpark.

Kursus i el

Derfor har Jens Johansen og to andre mekanikere været på kursus i hybridbiler og elbiler.
"Vi vil være helt sikre på at vi kan håndtere dem, når de kommer ind til os," siger Jens Johansen, der dog ikke har servicen på bilerne, det har leasingfirmaerne.
"Men på sigt kan der jo komme flere elbiler og hybridbiler i Favrskov, og så er vi klar," siger han.
"Vi er glade for vores samarbejde med Byens Auto, der sammen med en mekaniker i Hadsten hjælper med at udbedre småskader og buler og skifter sommer og vinterdæk på bilerne," siger distriktsleder i ældreplejen, Inga Basse, der pointerer, at de større skader og eftersyn jo bliver foretaget af billeverandørene og ikke de lokale værksteder.
Kommunen har to styk Peugeot Ion, der er en elbil og 12 Toyota Yaris Hybrid, der er såkaldte hybrid-biler. Sidstnævnte kører både på strøm og benzin.