Fortsæt til indhold

Kulturen er nok det, jeg bedst til

Efter 25 år i lokalpolitik har Anders Nørgaard prøvet lidt af hvert. Men hjertet slår mest for kulturen.

Samfund
Erling Baastrup

Han startede 1. maj 1985 i Hinnerup Byråd for socialdemokraterne. Ind og ud som suppleant, vundne og tabte valg. Noget af et regnestykke at komme frem til, at 25 års jubilæet kom her i starten af april.

Siden 1998 har han været med hele tiden. Først i Hinnerup Byråd. Derefter i Favrskov Byråd. I Hinnerup var han med i både teknisk udvalg og økonomiudvalget, og nu er han formand for Kultur- og Fritidsudvalget:

"Det er nok kulturen, jeg er bedst til," lyder hans egen vurdering.

Landmand og Venstremand

Anders Nørgaard skulle have været landmand og venstremand, hvis det havde stået til faderen på slægtsgården i Vinkel.
Han var formand for den lokale Venstrevælgerforening. Men Anders var træt af landbrug. Af at få aflyst fodbold og spejder og ture i weekenden på grund af markarbejde.
Langsomt udviklede idéen om at blive lærer sig.

Når man er pensioneret lærer kan man jo fint tage sig af sine to børnebørn Anna og Freja (th), når der er lærerkonflikt.

Oprør og ulighed

Undervejs fik han mere og mere øjnene op for uligheder i samfundet. Også på landet.
Hans sociale bevidsthed voksede. Og så var der de generelle oprørstendenser i slutningen af 60-erne, der også havde en afsmitning på lille Viborg, hvor Anders Nørgaard gik på HF. Men nogen partibog blev det først til i Hinnerup i 1982.

Læreruddannelsen foregik på Th. Langs i Silkeborg med fritidsjob som brandmand og bryggeriarbejder.

Anders Nørgaard er klar til at stile op igen til valget i efteråret.

Respekt for bykongen

I 1976 landede Anders Nørgaard og hustruen Mie, som også er lærer, på Rønbækskolen i Hinnerup.

Det blev til faglig aktivitet som lærerrådsformand og tillidsmand, før byrådet trak. Det var dengang Hinnerup havde en bykonge, nemlig socialdemokraten Vilhelm Lytken.

"Ham har jeg altid haft stor respekt for. Han kunne hæve sig op over dagligt vande og se fremad. Det mener jeg også, vi skal gøre som politikere. Være fremsynet, vove noget, selv om flertallet ikke nødvendigvis er med.
Tænk bare på kampen for at få svømmehal og kulturhus. På skulpturen på torvet i Hinnerup. Og slagsmålet for at udvikle Søften, som alle er glad for i dag," siger Anders Nørgaard.

Sognegrænser

Frem til nutiden og Favrskov Kommune:

Er du Hinnerups repræsentant i byrådet?

"Nej, sådan føler jeg det ikke. Jeg forsøger at have det store overblik. Jeg er irriteret over det med øst- og vest-Favrskov. Forskellene er ikke så store, men det tager nok 25 år, før de gamle kommunegrænser er helt væk. Sådan var det med kommunesammenlægningerne i 70-erne," siger Anders Nørgaard, der bliver irriteret over at høre, at man bliver snydt:
"Vi skal acceptere, at vi ikke kan have fire af alting. Kunstgræsbaner og svømmehaller. Man må bevæge sig. Men det er sandt, at vi mangler halkapacitet. I Hadsten, Hammel og Søften – i tilfældig rækkefølge."

Han lægger heller ikke skjul på, at hele processen med halharmonisering har været hård.

Kunst i rundkørslerne

Bevillingerne til kulturen er efter formandens mening ikke overdådige, men det har ikke været sådan, at når der skulle nedskæringer til, så gik det først ud over kulturen.

Kulturprojekter?


"Jeg er f.eks. optaget af, hvordan vi får noget mere at kigge på, når vi bevæger os rundt. Noget markant. Tænk bare på Kronhammers skulptur ved Herning og de kunstudsmykkede rundkørsler i Skive," siger Anders Nørgaard, der også er klar til at se på vores lokale rundkørsler og kunstmulighederne i dem.