En lang, lang kæde af lærere
Hele vejen fra Roskilde til Rådhuspladsen stod der lockoutede lærere linet op
Fra midt i Roskilde by og helt ind til Rådhuspladsen i København.
Så langt strakte en kæde af lockoutede lærere sig tirsdag morgen. Flere tusinde lærere fra 22 lærerkredse i og omkring København stod linet op på en lang række på fortovet langs Roskildevej og hilste godmorgen med smil og vink til alle, der var på vej til arbejde.
"Det var landets længste lærer-lockoutkæde", konstaterer en tilfreds Claes Hjort, formand for Albertslund Lærerkreds, der naturligvis også deltog i aktionen.
Sloganet for aktionen var "God arbejdslyst – gid det var os!", og det blev en farverig aktion, med bannere, plakater, gule veste og røde faner. Der var også kørende musikvogne langs hele ruten.
"Det var kæmpestort, og det er helt sikkert, at lærerne står sammen", siger Claes Hjort.
due