Messe til foråret hos Grenaa Solenergi
Med foråret er det også blevet tid til Kirial Messe. Det er lørdag den 27. april mellem 10 og 16
Ib Ahm Nielsen, Grenaa Solenergi i Kirial, glæder sig over foråret.
"Nu er foråret endelig ankommet, og så inviteres igen til en festlig familiehyggedag på Kirial Messe."
Det er i år lørdag 27. april og mellem klokken 10 og 16 er der liv og glade dage ved Grenaa Solenergi på Slemmingvej 1 i Kirial lige uden for Grenaa.
Ib Ahm Nielsen oplyser, at der afhængigt af vejret vil være mellem 1000 og 2000 gæster.
Besøg af borgmesteren
Mange arbejdende boder har meldt deres ankomst, og der bliver musik. Ih Ahm Nielsen har ligesom tidligere allieret sig med borgmester Jan Petersen, der vil fortælle om nutid og fremtid for Djursland.
Sydesalt
Trækfuglene sørger for musikken med sang og harmonika hele dagen. I de arbejdende boder finder man Morten, der laver sydesalt fra Mariager, Trædrejeren og smeden der viser de gamle håndværk, Jette giver fodterapi, Hjertebilen tager blodtryk og giver gode råd om sundhed, Gitte giver fodmassage og fortæller om Aloe Vera, Lennart laver brændte mandler, Ebeltofts Ølentusiaster serverer smagsprøver fra Ebeltoft Gårdbryggeri, og Bodil og Claus uddeler smagsprøver fra grillen. Clairvoyant Marianne er også på pletten med forudsigelser om gæsternes fortid, nutid og fremtidens muligheder.
Mange udstillere
Det er endvidere lykkedes Ib Ahm Nielsen at få tag i et hav af udstillere. Man kan blandt andet se solcelleanlæg, skov og havemaskiner, varmeanlæg, isolering, træsko, elektriske installationer, stearinlys, nye automobiler, lifte, honning, tømrer, aluminiums porte, havemøbler i naturtræ, ventilations vinduer, kloak og spillevandsrensnings, trådløst internet og blomster til haven.
Der er gratis adgang og p-plads.