Mette løber 100 km for syge børn

Frederikssund Som sygeplejeske på en børneafdeling møder Mette Kildemoess fra Frederikssund mange syge børn. Men hun møder også nogle af landets 23 hospitalsklovne, som er med til at gøre indlæggelsen til en bedre oplevelse for børnene. Når hospitalsklovnenen laver sjov og ballade, fortæller eventyr eller har overraskelser i ærmet, så glemmer børnene for en stund alt om sygdom og bange tanker. Så da Mette ved juletid blev spurgt, om hun ville løbe Lost World Trail Race, et 100 km løb, der skal tilbagelægges i et stræk i Irland den 4. maj, var hun ikke sen til at se det oplagte i at starte en indsamling. Uden at tøve bestemte Mette sig for, at pengene skulle gå til det store og vigtige arbejde, som hospitalsklovnene udfører rundt omkring på de danske hospitaler. "Klovnene gør et fantastisk arbejde. Børnene elsker at få besøg af dem, og de er med til at gøre indlæggelsen mere overkommelig. Men klovnene har det svært, fordi de udelukkende er lønnet gennem donationer, "fortæller Mette. Når hun om få dage sætter sig i flyveren til Irland, bliver det til dato hendes hidtil største løbemæssige udfordring. "Alene på de første 12 km stiger det 450 meter. Så er vi ligesom i gang ik'," siger Mette og smiler. Hun har løbet de sidste 15 år. "Jeg startede med at løbe, da jeg fik børn. For så kunne jeg træne, når jeg havde tid og lyst. Det er ren afstresning for mig, og det er der, jeg bliver en bedre mor," siger Mette og hentyder til det overskud hendes løbeture genererer. At det skulle tage om sig, havde hun dog ikke regnet med. For i dag er det nærmest sådan, at hvor andre ægtepar hygger sig med at gå søndagstur, så benytter Mette og hendes mand ofte søndagene til at løbe halv-maraton. Deres fem børn, har dog ikke rigtigt taget løbebacillen til sig. "Det har desværre ikke smittet af på vores børn, for ingen af dem er sportsmennesker. Måske har vi kvalt dem i det," siger Mette.

Brænder for trail-løb

Mettes veninde er ultraløber, og det var hende, som ved juletid hev fat i Mette, så de sammen kunne deltage i løbet, som foregår på nordkysten af Irlands højland. "Jeg har en rigtig god grundform, så da jeg besluttede mig for at deltage i løbet, handlede det mere om, at få de sidste ting på plads. I Irland løber vi på alt andet end stier og veje. Det er derimod jord, marker og klipper, og man skal hele tiden være opmærksom på, hvor og hvordan man sætter fødderne." Af samme grund løber Mette i trailsko, som er skridsikre, og så er de lavere, så det er sværere at vrikke om på dem. "Jeg brænder mere og mere for at løbe trail-løb. Det kræver noget andet mentalt, og så er man tættere på naturen. Det er bare helt anderledes at komme hjem med sand mellem fødderne og mudder op ad benene," fortæller Mette nærmest begejstret. Men hvordan er det overhovedet muligt at løbe 100 km i et stræk? "Det handler om at træne uden at overtræne. Der er en hårfin balance. Jeg laver en del bootcamps, altså intensiv træning svarende til to gange 24 minutter, hvor jeg kører mig selv helt i sænk. Det giver mig muskulær styrke til at gennemføre. I weekenderne kører jeg ofte i Dyrehaven, her løber jeg den lange ugentlige tur. Det bliver til ca to en halv times løb i ridesporet," fortæller Mette, som derudover dyrker spinning, fordi det giver kondition, uden at det belaster benene.

Ingen galophest

"Det er jo om at finde ud af, om man er galophest eller shetlandspony. Jeg er en shetlandspony, og så er det om at erkende, at jeg aldrig bliver den hurtigste, men at jeg i stedet skal finde traktorgearet frem," siger Mette konstaterende og smiler. Hun ligner dog alt andet end en lille trind shetlandspony, som hun sidder og misser med øjnene i solen, og ser knivskarp ud iført sit løbeudstyr. Da Lokalavisen møder hende, er der blot tre uger til hun skal afsted til Irland. Hun er holdt op med at drikke et glas vin til aftensmaden. Og det er for alvor nu, at forberedelserne har afgørende betydning for selve løbet. For ifølge Mette er det de sidste forberedelser, som afgør, om det skal lykkes hende at løbe de 100 km i et stræk. "I tiden op til løbet skal jeg sørge for at få mad nok og væske nok. Og den sidste uge op til turen, løber jeg slet ikke. Jeg skal føle, at jeg har diamanter i benene."

Vil løbe mellem 14-16 timer

Diamanter i benene og en rygsæk på ryggen. Mette har nøje planlagt, hvad hun skal medbringe i den ultratynde rygsæk, der er så let, at den smyger sig om løbetrøjen. "Jeg skal have ekstra sokker med, og en fløjte hvis jeg falder og får brug for hjælp. Så pakker jeg plaster og en kanyle til at stikke hul på vablerne. Derudover skal jeg også have salttabletter med i rygsækken." Men selv om Mette har tænkt på det meste og intet i forberedelserne er overladt til tilfældighederne, så ser man hende ikke løbe med hverken puls-ur eller musik i ørerne. Sidstnævnte er kun hvis hun har behov for hjælp til at blive ført videre. Mette satser på, at gennemføre løbet på mellem 14 og 16 timer. Men uanset tiden, og hvordan hun i øvrigt kommer i mål, så håber Mette, at hendes indsamling til hospitalsklovnene kommer i mål. "Jeg håber virkelig, at jeg når mit mål, som er at få indsamlet 5.000 kroner. Men uanset hvor meget der kommer ind, så går alle pengene fra min indsamling til Danske Hospitalsklovne.