Verdens største mand

"En lille nisse rejste med ekstrapost fra land til land," står der i den kendte børnesang.
Hans agt, hans intention, var at finde verdens største mand. Han søgte og søgte, han kom til stormogulen og dér, hvor kæmpekålen gror, men fandt ikke verdens største mand.
Da fandt den lille nisse endelig på at gå ned til havet og stirre i det klare vand. Og da smilede han til sig selv, for nu havde han endelig set verdens største mand, nemlig sig selv.
Den lille børnesang er en udmærket illustration: Sådan ser en synder ud. Det er en, der kun vil kendes ved sig selv, kun vil se sig selv og sin egen storhed.
Om synd siger Jesus i sin afskedstale til disciplene: Synd, det er, at de ikke tror på mig. Synd det er at vende ryggen til ham, som døde og opstod for vor skyld.
Forinden holdt han sin afskedstale, og i den fortalte han, at han ville gå til sin far og bede ham om at sende Talsmanden, det vil sige Helligånden.
Sådan ville det være bedst, mente Jesus, for dermed ville Guds ord ikke længere være bundet af menneskelige begrænsninger, af tid og rum.
Med Talsmandens, Helligåndens komme, ville han kunne være hos os til alle tider og alle steder.
Sådan er det bedst for os, for så kan Talsmanden hjælpe os med at se væk fra os selv og vort eget spejlbillede. Han kan vejlede os i, hvordan vi ser det store i det små, hvordan vi i vore medmennesker får øje på store menneskelige værdier.
Således er Talsmanden altså verdens største mand. Det er ham, vi skal spejle os i og hente energi hos, så vi kan være til glæde for hinanden.