Fortsæt til indhold

Stort cykelløb lukker flere veje

Cykelløbet Gran Fondo kommer gennem Furesø på søndag 12. maj

Samfund
Arkiv

Flere veje i Farum vil på søndag 12. maj blive lukket på grund af det store cykelløb Gran Fondo.
Løbet er et 145 km langt landevejsløb med ruten København-Helsinge-København, og de mange deltagere kommer også gennem Furesø. Af hensyn til deltagernes sikkerhed vil cykelløbet blive afviklet på lukkede veje i tidsrummet 8.30-15.00, og derfor vil en række veje primært i Farum blive spærret af, og der vil ske ændringer i buskørslen.
Politi og Hjemmeværn er bliver repræsenteret talstærkt for at sikre en god og sikker oplevelse, både for deltagerne og for beboerne, i de områder, løbet passerer.
Du kan finde trafikinformation, se ruten og læse mere om cykelløbet på copenhagengranfondo.com/trafik, og på www.moviatrafik.dk finder du information om omlægningerne i bustrafikken.
Du kan også ringe til hotline på tlf. 1234 5678, hvis du har spørgsmål vedrørende afvikling af trafikken søndag den 12. maj.
hhs