Gensynsglæde med forbehold

Kontorpersonalet på Sct. Joseph Søstrenes Skole har allerede fået plastret skolens døre til med kærlighedserklæringer, selvom regeringens indgreb i lærerkonflikten blot er nogle få timer gammelt. "Hjerteligt velkommmen tilbage", står der på store stykker karton med henvisning til de manglende kollegaer fra lærerværelset.
Skolens lærere har været savnet i de næsten fire uger, som lockouten stod på. Ikke mindst hos skoleleder Georg Høhling, der kun har haft fem ud af over 30 lærere til rådighed. Han har netop set regeringens pressemøde på tv og har derfor ikke fuld klarhed over, hvad et lovindgreb vil indebære. Men han har sine anelser og tvivler ikke et sekund på, at lærernes overenskomstforhandlinger er tæt forbundne til regeringens øvrige planer om folkeskolereform og modernisering af offentlig forvaltning. Allerede 5. marts skrev Georg Høhling et brev til sine elevers forældre, hvor han udtrykte anelser om, at lockouten nok ville ende ved et regeringsindgreb.
"Politikerne har både i regering og opposition givet udtryk for, at der ikke er tale om en ny plan eller en ny idé. Det er blevet tænkt før denne regering, men det er bare ikke blevet gennemført. Man kan spørge sig selv, om målet har været med effektivisering eller pædagogisk vision for øje", siger skolelederen for den katolske privatskole.

Friskole og folkeskole

Georg Høhling understreger, at virkeligheden er anderledes på hans frie skole end på en folkeskole. Og på mange områder fungerer Sct. Joseph Søstrenes Skole allerede efter den opskrift, som regeringen har lagt op til. Der har altid været en langt større frihed til at aftale skolens drift lokalt mellem ledelse og lærere på en friskole.
?I Folkeskolen har man haft en virkelighed, hvor den lokale lærerkreds som oftest har lavet en kollektiv aftale for alle folkeskoler i kommunen. Først derefter har den enkelte skole kunnet lave aftaler. På en fri skole som vores har det lag aldrig eksisteret. Når en overenskomst har været færdiggjort mellem Finansministeriet og lærerne, er man på en fri skole straks gået til biddet og har lavet en lokal aftale for den pågældende skole,? forklarer Georg Høhling.

Direktøren for det hele

De nye regler medfører en total frihed på den enkelte skole til at prioritere arbejdstiden. Men sådan arbejder Georg Høhling allerede på sin skole, fordi den er selvejende. Et øget ledelsesrum på hver enkelt skole kan derfor ses som et ønske om at kunne lægge mere ansvar på den enkelte skoleleder.
"I Danmark er der vedtaget en budgetlov, der gør det nærmest forbudt at have røde tal i det offentlige, og jeg tror, at man fra det offentliges side har et øget fokus på at kunne placere et ansvar, hvis det ikke kører ordentligt rundt", vurderer Georg Høhling, som håber, at fremtidens skole vil levne plads til pædagogiske visioner midt i planer om økonomi og effektivisering.
"Jeg vil gerne dygtiggøre mine børn, men målet er at skabe elever med visioner, der tør gøre en forskel. Kompetencemål og dannelsesmål skal gå hånd i hånd. Ingen af delene må glemmes, for de er komplementære størrelser og ikke modsætninger, men som skole har vi altså en opgave, som er meget anderledes, end hvis vi var en skofabrik" understreger privatskolelederen.