Nyt erhvervshus skyder op bag Bruuns Galleri
Comwell, Deloitte og Bech-Bruun får til huse i et nyt erhvervshus, som står klar 1.juni 2014
I de sidste mange måneder har nysgerrige aarhusianere kunne følge med i byggeriet af et nyt erhvervshus, som ligger på centralværkstedsarealet mellem Spanien og Bruuns Galleri. Det nyt hus er på 25.000 kvadratmeter, og det kommer til at rumme et helt nyt Comwell konferencehotel med 240 værelser og konferencecenter til 1000 gæster. I husets øverste etager flytter Deloitte og Bech-Bruun ind med over 330 medarbejdere. Comwells administrerende direktør, Preben Nesager, er begejstret for at Comwell nu åbner hotel i Aarhus.
"Det er vigtigt for os at komme til Aarhus, da konferencefaciliteterne på det aarhusianske marked er utilstrækkelige. Med beliggenheden midt i byen giver vi vores gæster en fantastisk placering, når de ønsker at opleve Aarhus," siger han og forsætter:
"Aarhus er under en massiv udvikling med udbygningen af Aarhus Havn, og vi ser frem til at blive en del af byen."
Det færdige byggeri bliver på 22 etager med Bruuns Galleri, som nærmeste nabo. Huset er tegnet af Arkitema, og ejes af Aarhus-bygmester Hans Lorenzen. Erhvervshuset kommer til at huse over 500 arbejdspladser, og bliver Aarhus' første erhvervshus, som opfylder 2015-kravene i energiklasse. Det betyder blandt andet, at bygningen får solseller, som leverer strøm til huset.