Fortsæt til indhold

Færre byrder på erhvervslivet nu

Samfund
Af MF Kim Andersen (V), Erhvervsordfører

Siden regeringen fremlagde deres vækstplan, har ét spørgsmål været på alles læber: Hvordan skaber vi vækst i Danmark? I Venstre tror vi, at bedre rammebetingelser for erhvervslivet er nøglen til vækst. Derfor foreslår vi udover et byrdestop at reducere de administrative byrder på erhvervslivet og rydde op i komplicerede regnskabsregler. Det er positivt, at regeringen endelig har lyttet til økonomerne og med den netop offentliggjorte vækstplan er begyndt at tænke på vækst. Det er også udmærket, at regeringen har nedsat et Virksomhedsforum, som skal se på besværlig regulering i Danmark. Men initiativet kan ikke stå alene. Arbejdet skal gå hånd i hånd med en ambitiøs og konkret målsætning, så vi hurtigt får nedbragt de administrative byrder på erhvervslivet. Desværre er den nuværende regerings målsætning hverken ambitiøs eller konkret. Målet er, at de samlede administrative byrder skal være lettede i 2015. Venstre vil sikre, at byrderne bliver reduceret med 10 pct. inden 2015 i forhold til niveauet i 2011. Vi ved, at det kan lykkedes. Da Venstre sad i regering fik vi nedbragt de administrative byrder med ca. 25 pct. Det svarer til 7,6 mia. kr. Og oversat til en job-statistik betyder det 19.000 frigivne fuldtidsstillinger.Men vi skal videre. Derfor har vi også fremlagt et beslutningsforslag om, hvordan vi forenkler virksomhedernes regnskabsarbejde. En forenkling af reglerne vil nedbringe virksomhedernes administrative omkostninger. Og det betyder i sidste ende, at virksomhederne kan producere billigere og mere konkurrencedygtigt. Går der omvendt for meget tid med administrativt bøvl og besværlige regnskabskrav, kan virksomhederne ikke koncentrere sig om at udvikle sine produkter og sælge sine varer. Og det går ud over konkurrenceevnen og jobskabelsen. Det er den forkerte vej at gå. Et typisk eksempel på bureaukratisk regnskabsbøvl er kravet om, at alle regnskaber skal aflægges på dansk. Mange virksomheder er for længst er gået over til at have engelsk som arbejdssprog, og for dem er det kun til besvær, at regnskaberne også skal laves på dansk. Hvis virksomhederne kan nøjedes med at aflægge regnskabet på engelsk, spares der både tid og ressourcer. Så kan virksomhederne bruge tiden på at koncentrere sig om at udvikle, skabe produktion og sælge sine varer. Og det er dét som skaber flere jobs i Danmark. Selvom regeringen så småt har åbnet øjnene for, at vi skal forbedre virksomhedernes rammevilkår, går det ikke hurtigt nok. Vi skal handle nu. Vi skal imødekomme et trængt erhvervsliv, og det skal hellere være i dag end i morgen.