Jeff stak ud på Sporløs- redaktionen
Sporløs redaktionen modtager omkring 300 ansøgninger om året, flest i den periode programmerne ruller over skærmen, og flertallet af dem er fra kvinder.
“Det, vi kigger efter, er, om der er noget på spil. Det giver de bedste programmer, hvis det virkelig betyder noget for dem, der er med. De skal virkelig ville det,” siger Vibe Nørgaard, journalist på Sporløs.
“De medvirkende må gerne være meget forskellige og komme fra forskellige lande. Men vi er også opmærksomme på, at det skal kunne lade sig gøre. I Jeffs tilfælde blev det sværere end forventet, men det lykkes. Det skal helst være svært, men muligt,” forklarer Vibe Nørgaard
Sporløs tager kun kontakt til dem, der kan forvente at komme med i programmet. Jeff skrev til dem og han stak ud af stakken.
“Jeg er jo en mand, og jeg skulle finde en i USA” siger Jeffrey Sejr Hansen