Sæbekasse DM skydes i gang i Skanderborg
Alle kan være med. Både små og store gør-det-selv-byggere og racerkørere
Søndag den 2. juni får alle mekaniker- eller racerkørerspirer i Skanderborg igen mulighed for at deltage i Sæbekasse DM, der sidste år havde over 600 tilmeldingerog finale på Rådhuspladsen i København.
De indledende runder afholdes hos Volswagen Skanderborg, der også stiller et byg-selv-sæbekassekit til rådighed, så små og store deltagere med godt design, solid kvalitet og stærke køreegenskaber kan skabe deres egen lynhurtige sæbekassebil.
“Vi ved fra sidste år, at borgerne i Skanderborg er vilde med sæbekassebiler. Det var en succes sidste år, og i år regner vi med endnu flere deltagere,” siger Christian Høg fra Volswagen Skanderborg.
Sæbekasse DM stiller både materialer og udstyr til rådighed, så familier og venner med øje for design, teknik, kvalitet og køreegenskaber kan bygge og køre deres egen sæbekassebil.
Det foregår ved Volkswagen, Ladegårdsbakken 19 i Skanderborg søndag 2. juni klokken 10 til 16. Det koster 50 kroner at deltage med sin egen sæbekassebil – inklusive et styling-kit og let forplejning - mens det koster 100 kroner at deltage og få et sæbekassekit (værdi 600 kroner), så man kan bygge sin egen sæbekassebil. Tilmeld dit hold til Sæbekasse DM på www.saebekasse.dk.