Fortsæt til indhold

De slukker branden når de voksne ikke er hjemme

Århus har sit eget juniorbrandkorps. Det ligger i Lystrup og her lærer modige piger og drenge at slukke brande og give førstehjælp

Samfund
Grethe Bo Madsen

Rasmus Herman har en brændende fritidsinteresse. Sammen med en flok andre drenge stiller han hver torsdag aften op på brandstationen i Lystrup.
Her lærer han at tæmme flammer, redde folk ud af brændende bygninger og give første hjælp.
Rasmus er en del af Århus-Lystrup Juniorbrandkorps, og det har han været, siden han som 10-årig fulgte i hælene på sine ældre tvillingebrødre, der begge var startet i juniorbrandkorpset.
"?Det var bare helt vildt spændende, og jeg ville bare så sindsygt gerne også have lov at være med,?" husker han.
Og det fik Rasmus lov til. I dag er brødrene instruktør og hjælpeinstruktør, og selv er han godt på vej i deres fodspor.

Anderledes hobby

?"Det er en noget anderledes fritidsinteresse end det, mine venner går til, men jeg kan rigtig godt lide det. Det er spændende og sjovt, og så lærer jeg noget, jeg kan bruge til noget,?" fortæller han.
?"Jeg har godt nok ikke endnu været i en situationer, hvor jeg har haft brug for min viden om brandslukning, men det er en god fornemmelse at vide, hvad man skal gøre, hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt.?"
I Danmark er der kun får juniorbrandkorps, og korpset i Lystrup er det eneste i Aarhus.
"?Juniorbrandkorpset er et tilbud til både piger og drenge i alderen 0-18 år i Aarhus-området,"? fortæller instruktør Thomas Møller Jensen, der er deltidsbrandmand i Århus Brandvæsen på Station Lystrup.
"?Korpset blev dannet i 1995, og oprindeligt var ideen, at juniorbrandkorpset kunne blive en del af ?fødekæden?, så brandkorpset kunne rekruttere nye brandmænd her fra,?" forklarer han.

16-årige Rasmus Herman har været juniorbrandmand i seks år. Også hans to ældre tvillingebrødre har været i korpet i flere år. I dag er de instruktør og hjælpeinstruktør

Også for piger

?"I øjeblikket består korpset af 10-12 drenge, men vi kan sagtens være flere. Vi har tidligere haft piger med og de er meget velkomne.?"
I juniorbrandkorpset lærer de unge basal brandslukning. Det vil sige, at de lærer noget om, hvordan de får en brand under kontrol. De lærer om slangeudrulning, vandfremføring, redning og stigeredning. De lærer også at røgdykke.
?"Når vi underviser de unge, så tager vi udgangspunkt i det, vi selv har lært, men der er selvfølgelig begrænsninger i forhold til hvilke opgaver, de kan udføre. Noget af udstyret vejer over 25 kilo, og det kan de yngste selvfølgelig ikke håndtere.?"
Fire gange om året holder juniorbrandkorpset brandøvelse på brandskolen i Skejby. Her får de unge lov at prøve kræfter med brandslukning i alle afskygninger.
"?Det sjoveste er, når der bliver tændt op i det store oliekar. Det er et kæmpemæssigt bål,"? fortæller Rasmus med lys i øjnene.

At være juniorbrandmand betyder blandt andet, at Rasmus har lært brandslukning, redning og førstehjælp.

Brandøvelser i Skejby

?"Det slukker vi med vand. Der skal to mand til at holde slangen - så meget tryk er der på. Så er det altså ret vigtigt, at den ene ikke glider og slipper slangen. Det er rigtig svært at fange den igen,?" griner han.
?"Vi prøver også at slukke brande med brandtæpper og pulverslukkere."?
Juniorbrandkorpset deltager i stævner med de øvrige juniorkorps i landet og har desuden et venskabskorps fra Bolsehle, som de hvert år besøger i sommerferien. I år kommer korpset fra Bolsehle, desuden et smut til Danmark i Pinsen.