Kryptisk svensker indtager Aros

8-9 år gammel fik hun hevet 'Nordisk Kriminal Krønike' ned fra forældrenes bogreol.
Hun blev dybt fascineret af billederne fra gerningssteder, hvor blot små numre eller pile markerede, at her var sket noget forfærdeligt.
Fra da af var der en i familien, som rent faktisk kiggede i oversigten over kriminalsager, som hvert år kom ind ad brevsprækken.
Den fascination af, hvordan et billede kan fortælle en stor historie, uden at man rent faktisk ser, hvad der sker, går igen i den i dag 45-årige Annika von Hausswolffs billeder.
Beskueren kommer ind, efter volden har fundet sted, kampen er ovre, slagene er givet, stuen er forladt, blodet er tørret op.
"Jeg vil rigtig gerne have den reaktion fra folk: Hvad er det lige, der er sket her? At folk undrer sig og straks begynder at danne deres egne billeder og historier om, hvad der er gået forud for mit fotografi. Det mener jeg, dybest set er meningen med kunst. At give folk et rum, en platform, som de kan projicere deres egne tanker og ønsker over på," siger svenske Annika von Hausswolff.

Ind bag persiennerne

Udstillingen, der for øjeblikket kan ses på Aros, er hendes hidtil største på et statsligt museum.
"Jeg er meget glad og tilfreds med, hvordan mine værker bliver præsenteret," siger kunstneren og retter lidt på et af værkerne.
En rød, halvvejs ødelagt persienne.
Hendes fotografier er suppleret af installationer som persienner, gardiner bag glas, et stort vægtapet og en brandslukker.
Alt sammen genstande, som får tilskueren til at fantasere om, hvad der gemmer sig bagved, eller hvad der mon er sket.
"Jeg bruger ofte dagligdagsting eller hverdagssituationer, som vi tager for givet. Ved at forstærke dem, gøre dem problematiske, så kommer vi til at reflektere over dem," siger fotografen.

To år om en papkasse

Titlen på udstillingen, 'It all ends with a new beginning', refererer til den måde, Annika von Hausswolff arbejder på.
"Titlen binder det hele sammen. Når jeg afslutter et projekt, så begynder jeg fuldstændig forfra. En helt ny idé, helt ny måde at anskue tingene på. For mig er det ikke vigtigt med en fast konceptuel stil. Ved hele tiden at have en ny måde at angribe tingene på, så 'tricker' det min lyst til at skabe."
Filosofiske spørgsmål om eksistens, død og forfald går igen i hendes værker.
Det voldte hende f.eks. store og langvarige kvaler at fotografere en tom papkasse.
"Den stod bare der i mit studie, og jeg satte mig for, at jeg ville fotografere den og brugte to år på det. Jeg lavede selvfølgelig også andet indimellem, men den var rigtig svær at fotografere. Det var svært at få den rette følelse. Det er et stort filosofisk spørgsmål, om et hul eksisterer – for der er jo ingenting. Det var den følelse af tomrum, jeg ville visualisere," forklarer kunstneren.
Udstillingen viser i alt 73 værker – helt tilbage fra Annika von Hausswolffs karrieres begyndelse i 1995 og frem til 2011.