S-SFs eget ansvar

Meget er i pressen blevet skrevet om lærerkonflikten. Mange har en holdning – og disse er blevet flittigt fremført. Således finder jeg det vigtigt, at hvad jeg i nedenstående tilbyder ikke er en holdning til konflikten, men en anskuelse af den.
Lad mig først slå tingene fast:
KL er en politisk styret organisation, hvis forhandlingsstrategi og forhandlere fastlægges og udpeges af en politisk bestyrelse – hvor S og SF tilsammen har flertal med 9 ud af 17 mandater.
Forhandlingsstrategien for KL fastlægges af denne bestyrelse, med S og SF flertal, og er endvidere, at lærernes arbejdstidsaftale skal opløses, således at denne ikke længere er fastlagt.
Samtidigt famler S-SF-R-regeringen med deres prestige-redningskrans af en heldags-/helhedsskole, som unægteligt vil betyde anderledes arbejdstider for lærerne.
Jeg ser et sammenfald mellem ovenstående.
Uden en lockout-strategi besluttet af S-SF flertallet i KL's bestyrelse; ingen lockout. Uden lockout; ingen ændring af arbejdstidsaftalen. Uden en ændring af arbejdstidsaftalen: ingen let overgang for regeringens prestige- og popularitets-redningskrans kaldet heldagskolen.
Blandes der i ovenstående flere af S-SF"s politiske dagsordner sammen? Ja, uden tvivl. Men at tro, at et partis politik på et område ikke påvirker partiets politik på andre er utopisk og tåbeligt. Det er fjernt at tro, at Helle Thorning og KL's socialdemokratiske formand Erik Nielsen ikke snakker politik og strategi sammen.
Lad det være alment kendt, at jeg er klokkeklar modstander af en heldagsskole. Men hvad der faktisk bedrøver mig er, at lærerne i realiteten, med den politik der føres af S-SF i både KL og regeringen, har tabt konflikten allerede før den begyndte.