Bloomers rykker ind til naboen
Butik Bloomers i Volden åbnede 1.maj en pop-up vintageshop i nabobutikken, som vil kører frem til 1. august 2013
Butik Bloomers i Graven udvider, og åbner ny pop-up vintagebutik i naboforretningen i Graven 27. Pop-up betyder, at butikken er midlertidig, og den vil eksistere fra 1.maj til 1. august 2013. Ejerene, Nanna Lynge Larsen og Caterina Pinzarrone, vil i den nye butik sælge håndplukket vintagetøj, som de har fundet rundt omkring i Europa. I Bloomers finder man i forvejen en lille vintage afdelingen, men der er ikke så meget plads, da der er stor efterspørgsel på vintagetøj i Aarhus. Mange små butikker har i de sidste år måtte dreje nøglen om, men det vil de to ejere lave om på.
“Vi vil prøve at gå imod strømmen i en tid, hvor der desværre er mange tomme butikker rundt i byen. Her åbner vi en ny butik og skaber noget mere liv i Latinerkvarteret,” siger Nanna Lynge Larsen.
Nyt og gammelt
Bloomers har gennem de sidste ti år solgt både nyt tøj og vintagetøj til købeglade aarhusianere.
“Vi henvender os til et bredt publikum, fordi vi netop både sælger vintagetøj og nyt tøj. Vi tror på, at den tendens forsætter i fremtiden. Folk vil skille sig ud og føle sig unikke, og det kan de gøre med vintagetøj,” siger Caterina Pinzarrone.