Åbne biblioteker i hele Favrskov
Erling Baastrup
Erfaringerne med at lave biblioteket i Ulstrup til et åbent bibliotek, som de besøgende kan bruges uden for betjeningstiden, er så gode, at der nu sættes skub i at gøre det samme i Hadsten, Hammel og Hinnerup.
Det skal være et supplement til de betjente åbningstider og er efterspurgt blandt bibliotekernes brugere.
Der er netop bevilget 720.000 kr. til den nødvendige etablering.
På driftssiden forventes, at der skal bruges 247.000 kr. om året, og det regner man med at finansiere ved at skære tre timer på den betjente åbningstid fordelt med én på hver af de tre biblioteker.