BoligJobordningen kan give mere familietid
I en travl hverdag kan det være en god investering at udnytte den nye ordning til blandt andet at aflaste børnefamilier.
Den stressede hverdag hos de danske børnefamilier er ikke lettere i weekenden, hvor alt det man har dårlig samvittighed over, skal ordnes.
Hækken skal klippes, huset skal males og så skal der også lige støvsuges.
Der er mange pligter i weekenderne, og den ene weekend tager den anden, og man får næsten stress af sin dårlige samvittighed.
Skal du have lavet istandsættelser på huset, reparationer, installationer, fornyelser udskiftninger eller forbedringer i dit hus, så giver håndværkerfradraget dig mange muligheder.
Du kan få et skattefradrag for arbejdslønnen i forbindelse med det udførte arbejde. Dog gælder det kun for personer over 18 år og et maksimum på 15.000 kroner pr person pr. år.
Du kan få håndværkerfradraget til følgende reparations- og vedligeholdelsesopgaver samt installationer:
Reparationer, renovering, isolering og udskiftning af tag, tagrender og afløb
Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre med glas
Reparation, maling og isolering af ydervægge
Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede
Fornyelse eller etablering af dræn
Radonsikring
Installation af solfangere og solceller
Med dette fradrag vil mange fristes til at få arbejdet udført på lovlig vis, frem for at få udført det sort eller ved at gøre det selv.
Husk dog altid at gemme kvitteringerne for det udførte arbejde.