Borgernes Stemme er klar til kommunevalget
Borgernes Stemme stiller op til det kommende kommunalvalg med fokus på tryghed i kommunen samt bedre vilkår for børn, unge og ældre
Hossein Armandi er spidskandidat for Borgernes Stemme. Hossein er kendt for sit store engagement og sit arbejde for at skabe mere tryghed i kommunen. Desuden består holdet af Jakob Krogmann, Dinah Andersen og Jonas Armandi.
Jakob Krogmann er uddannet familiecoach og har siddet i områdebestyrelsen for børnehusene i Humlebæk. Han har fokus på bedre vilkår for børn.
Dinah Andersen er kendt af mange i kommunen ikke mindst i kraft af hendes virke i ældreplejen, hvor hun brænder for at give kommunens ældre borgere en værdig alderdom. JonasArmandi er gymnasieelev og dermed en af de yngste kandidater til Fredensborg byråd. Jonas arbejder for bedre vilkår for kommunens unge.
"Listen er ikke lukket endnu. Hvis nye kandidater dukker op, kan de stadig nå at komme med på listen," oplyser Hossein Armandi.