Socialdemokraterne har fundet 25
Endelig opstilling kommer senere, men nu er der navne på 25 kandidater plus et borgmester-svar klar til kommunalvalget i november
Efter at Hinnerup-afdelingen torsdag kom i mål med deres syv kandidater, så er socialdemokratiet i Favrskov næsten klar med deres liste, for nu skal det bestemmes i hvilken rækkefølge de 25 kandidater skal opstilles i.
Under et ekstraordinært møde på Brogården i Hinnerup torsdag aften blev de syv navne fra Hinnerup-området offentliggjort og det er en glad og lettet formand for afdelingen, Knud Tønder der glæder sig til valget.
?Vi har flere kandidater nu end vi håbede på, sådan kan det heldigvis også gå,? lyder det fra formanden, der også selv stiller op.
Hinnerup har fundet deres
Vi har tidligere fortalt her i FavrskovPosten hvordan man i Hinnerup havde problemer med at finde mere end fire -fem kandidater i området, men det lykkedes altså til sidst.
Også i Hammel, Ulstrup og Thorsø er man glade.
?Vi mener selv at vi har fået god spredning i feltet, både geografisk og aldersmæssigt. Der er to kvinder blandt de opstillede,? fortæller formand for Socialdemokraterne Favrskov Vest, Hans Jørgen Pedersen.
Den øverste kandidat herfra hedder Malene Kragh Sand fra Ulstrup, mens Nils Borring, Hammel, stadig er borgmesterkandidat.
Hun er 35 år og arbejder som centersygeplejerske, er gift og har to børn, på henholdsvis 4 og 1 år.
?Grunden til at jeg opstiller, er ud fra et ønsket om at kunne bibeholde den gode udvikling på børne- og unge området. Sikre gode rammer for de små landsbyer, sikre gode løsninger indenfor energi og miljø området og ikke mindst at skabe gode løsninger indenfor sundhedsområdet,? lyder det fra hende.
De andre navne kan du læse længere nede og proceduren forklarer Hans Jørgen Pedersen her:
?Der har været afholdt urafstemning om placeringsrækkefølgen for Favrskovs kandidater. De skal på et senere tidspunkt indplaceres på den samlede socialdemokratiske liste for Favrskov kommune til kommunalvalget i november ?.