Sådan lukker man en folkeskole

Selv himlen græd, da Lokalavisen i sidste uge tog forbi Vejlby Skole for at høre, hvordan skolens sidste dage kommer til at forløbe.
Regnen silede ned fra en skygrå himmel, men indenfor er alt, som det plejer.
Her er Aarhus' eneste skole, med indendørs basketkurve, motionsribber rundt omkring på gangene, og ingen løftede pegefingre, hvis man løber eller spiller bold inden døre.
Men alt det er en saga blot, når skoleåret går på hæld. Til august vil de røde bygningerne ligge forladte hen, når eleverne i stedet mødes i Vejlbys “nye” folkeskole på Jellebakken.

Regler for alt

“Hvordan lukker man en folkeskole? Det er et rigtigt godt spørgsmål. Man lægger planer i den helt store stil, og der er gudskelov regler for alt. For hvilke papirer, der skal gemmes, og hvilke, der ikke skal, hvad der skal sendes kopier af til Stadsarkivet, hvad vi skal stille op med elevoplysninger, mødereferater og hele vores papir arkiv. Det er den officielle side af det,” fortæller skoleleder Jørgen Tvorup.
“Dertil kommer en masse, som vi sender videre til Byhistorisk arkiv. Det drejer sig om elevlister, vores gamle skoleblade og rigtig mange billeder. Endelig er der også vores bogsamlinger, biblioteksbøger og undervisningsmaterialer. Det fordels mellem den “nye” skole og center 10. Det gælder også borde, og stole og IT-udstyr - det af det, der altså ikke er helt forældet. “

Ingen hængemuler

Tilbage står så den mentale side af at lukke en skole, men modsat af hvad man skulle tro, så er stemningen lang fra “gravøls-agtig” - tværtimod.
“Vi har jo haft langt tid til at omstille om og haft tid til at vænne os til tanken. Nu glæder vi os til næste skridt og stemningen her er positiv. Der er ikke nogen her, der går og hænger med mulen,” konstaterer Jørgen Tvorup.
“For kort tid siden fik eleverne at vide, hvem de skal i klasse med efter sommerferien, og jeg har kun hørt positive ytringer i den forbindelse. Lige nu er eleverne så spændte på at få at vide, hvilke lærere, de skal have. Det optager dem rigtig meget i øjeblikket.“

Farvel til idrætsskolen

Men hvad med idrætsskolen - var det bare det?
“Lige nu er jeg nødt til at sige ja, det var det. Eleverne kom i bedre form og de tabte sig. Men det, der var virkelig interessant, var da idrætslærerne blev koblet på elevplanerne. Da kom der for alvor sammengæng mellem faglig udvikling og fysisk aktivitet. Desværre fik vi ikke den nødvendige tid til at dokumentere, at vi har ret i vores antagelse om, at fysisk aktivitet giver børn et indlæringsboost,” siger Jørgen Tvorup, der dog er forhåbningsfuld på den “nye” skoles vegne.
“Lærerne her fra tager jo deres erfaringer med at flytte bevægelse ind i den almindelige undervisning med ned på den “nye” skole. Og vi hører lærerne fra Jellebakkeskolen udtrykke ønske om at høre om vores erfaringer. Så jeg håber, idrætsskolen kan spire på ny.”

På falderebet

Er der mon noget særligt, skolelederen har på hjertet, inden han lukker og slukker “sin” skole gennem de seneste 12 år?
“Ja. Jeg synes godt jeg kan tillade mig at være stolt af mine dygtige lærere og medarbejdere og deres engagement og store indsats for skolens børn, hvoraf mange har det sværere end gennemsnittet.”