Fortsæt til indhold

Lokal Netto-forretning kåret som den bedste i distriktet

Samfund
Arkiv

I Netto på Vester-allé i Hørning er humøret blandt de ansatte ekstra højt for tiden. De er nemlig blevet kåret som 'Månedens butik', fordi de er en lille, men kreativ butik med et super godt forhold til kunderne.
Blandt Nettos over 400 butikker i Danmark er butikken på Vesteralle blevet kåret som 'Månedens butik' i distriktet.
”Det er fedt, at der sker noget nyt, for det gør det sjovt at gå på arbejde hver dag. Især når man så også bliver belønnet for sin indsats,” siger Kamilla Jæger Henriksen med hentydning til kåringen, men understreger:
”Det er helt klart en stor team indsats. Vi går alle sammen med op i, at butikken altid er skarp, så vores kunder er glad for at komme og handle.”

Stolt af butikken

Distriktschef Jon Skålerud roser både den rutinerede Kamilla for hendes flotte indsats, når nye initiativer udrulles, men også resten af personalet, som – udover at lave flotte udstillinger – har distriktets flotteste blomsterudstilling i forområdet.
”Vi er alle sammen rigtig glade og stolte af kåringen som månedens butik. Det er et skulderklap til hele banden”, lyder det fra Kamilla.