Fortsæt til indhold

Konfirmandboom i Skanderborg

Flere siger ja til Gud

Samfund
Af Christina H. Langpap

Flere unge i Skanderborg Provsti siger ja til Gud. Det skriver P4 Østjylland på deres hjemmeside.
Helt præcist havde Skanderborg Provsti i 2009 590 konfirmerede, og i 2012 var tallet stedet til 764, der valgte at sige ja til Gud.
I følge ungdomspræsten, Peter Hansen Tast, skyldes boomet i konfirmander blandt andet en målrettet indsats i tilbuddene til de unge.
"I 2009 blev jeg ansat som ungdomspræst, for at sætte særlig fokus på de unge. I den tid har jeg blandt andet lavet rockgudstjenester, hvor bands har spillet i kirkerne i Skanderborg Provsti," siger Peter Hansen Tast til P4 Østjylland.
Han fortæller også at præsterne laver et fælles årlig konfirmandarrangement for alle konfirmander i provstiet.

Multikulturel kultur

En anden faktor, der spiller ind i forhold til at flere unge vælger at sige ja til Gud og blive konfirmeret, er ifølge ungdomspræsten de mange religioner, som findes i den danske kultur.
"Jeg tror, at det faktum, at vores kultur er mere multikulturel med alle mulige slags religioner, gør, at konfirmanderne har brug for at være mere bevidste om deres egen tro," siger Peter Hansen Tast.