Fortsæt til indhold

Clara fra Aarhus Statsgymnasium på andenpladsen

Samfund
Christina S. Johansen

En park på Musikhuset bragte Clara Brimnes Gardner fra Aarhus Statsgymnasium i Aarhus V til tops i konkurrence “Design din By”. Hun indkasserede nemlig en andenplads ud af 153 i konkurrencen, som er udskrevet af Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
“Flere gange har man i Aarhus under festuger skabt midlertidige parker rundt omkring i midtbyen. Parkerne har været fulde af liv, imens de har stået, og efter fjernelsen har byens beboere forsøgt at indsamle stemmer for at gøre dem permanente. Der mangler parker,” sådan beskriver Clara Brimnes Gardner sit projekt.
Clara Brimnes Gardner peger på, at der er en masse rum og arealer, der ikke bliver brugt på husenes tage. Men eleven fra Statsgymnasiet peger også på et andet og mere socialt aspekt. Hun lægger nemlig meget vægt på, at parken skal bestå af mindre haver, hvor folk kan mødes. Hun siger:
“Det skal være folkelige haver. Jeg har brugt meget tid i kolonihavehus - den oplevelse vil jeg gerne give folk i byen.”