Fortsæt til indhold

Hundeliv på Sunds Plads

Samfund
Arkiv

Torsdag 23. maj bliver der masser af sjov for menneskets bedste ven og dens ejere, når Sløjfen i Hadsten i samarbejde med Dansk Kennel Klub Hadsten arrangerer hundesjov på Ernst B. Sunds Plads fra kl. 18 til 20.

Aktiv og glad

Ud fra mottoet: "En aktiv hund er en glad hund" vil DKK Hadsten have fokus på aktivering af hunden fra hvalp til senior, og der vil være smagsprøver på sjove og gavnlige aktiviteter mellem hund og ejer.

Vægten vil ligge på motivationen af de yngste hunde og på rally-sporten, hvor alle hunde kan være med.

Nu med rally

Rally er ikke kun for biler, men er en relativt ny hundesport, hvor hund og fører gennemfører en bane med øvelser.
Udgangspunktet for sporten er, at den skal styrke samarbejdet mellem hund og fører, og så skal det være sjovt for begge parter.
Kl. 18-19 er hvalpenes time, og kl. 19-20 vil der være fuld fart på rally-aktiviteterne.