Fortsæt til indhold

Lisbjergskolen har de bedste læsere i Aarhus

Et notat fra Børn og Unge fra slutningen af maj viser, at Lisbjergskolens 8. årgang har den største andel af sikre læsere - hele 67 procent - ud af samtlige 8. klasser i Aarhus. Det er en fremgang på 42 procent siden 2010

Samfund
Grethe Bo Madsen

Med 67 procent sikre læsere springer Lisbjergskolens 8. årgang ind på 1. pladsen som de elever, der er de sikreste læsere blandt samtlige 8. klasser i kommunen.
For to år siden havde skolens daværende 8. klasse blot 25 procent sikre læsere i samme test.
“Jeg er naturligvis glad for at skolens 8. årgang har klaret læsetesten så godt, men jeg er samtidig noget skeptisk over resultatet,” siger viceskoleleder Mogens Steen Petersen.

Sikre læsere men usikre tal

“Vi er en lille skole, så den statistiske usikkerhed er stor. Det slår voldsomt igennem på resultatet, hvis klassens 2-3 dygtigste eller mest usikre læsere er syge, den dag testen laves. Den 8. klasse, der for to år siden fik den meget lave score, fik et af de højeste gennemsnit på landsplan efter afgangsprøverne i 9. klasse med flere 12-taller. Så der er stor usikkerhed omkring de tal. “
Når det så er sagt, mener viceskolelederen, at netop nogle af de særlige tiltag Lisbjergskolen som den eneste skole i Aarhus har indført, er med til at give de gode resultater.

Viceskoleleder Mogens Steen Petersen tager læsetesten med et gran salt, men glæder sig alligevel over resultatet.

samme indsats som andre

“I forhold til læsetræning, så gør vi det samme, som så mange andre skoler. Vi har læsebånd flere gange om året, vi har sågar et fag, der hedder læs to timer hver uge, vi har to læsevejledere, en til indskolingen og en til de større elever. Vi har stort fokus på faglig læsning, vi har interne læsekurser og selvfølgelig også særlige indsatser for de børn, der har brug for det,” forklarer han.

Stor fordel ved holddeling

“Men det, der adskiller os fra andre skoler, er, at vi holdopdeler eleverne efter deres faglige niveau i dansk og matematik. Vi deler eleverne op, fordi vi ganske enkelt ikke tror på, at det er muligt at undervisedifferentiere i så bredt et spektrum, som der er i en almindelig folkeskoleklasse,” siger Mogens Steen Petersen.
“Ved at niveaudele børnene kan vi lave undervisningsdifferentiering indenfor hvert hold, og det har vi kollosalt gode erfaringer med, ” understreger han.

Børn der kan følge med trives

“Det helt afgørende er, at på vores skole, så går eleverne ind til dansk og matematik med en viden om, at de GODT kan. Det kan stadig godt være svært, og måske skal de stå lidt på tæer, men de ved, at de kan være med og de behøver ikke frygte ikke at vide, hvad der foregår.”
Lisbjergskolens erfaring er, at børn, der løser opgaver, også er børn som trives og har det godt.
“Vi kan se at elever, der fagligt har det svært, blomstrer op med niveaudelingen. De er med sammen med de andre elever og de indgår i undervisningen.”
Selvom målet med holddelingen er at lave endnu bedre undervisning der passer til hver enkelt elev, så er målet ikke først og fremmest at skabe dygtige elever.
“De dygtigere elever er et sideprodukt. Vi har indført holddelingen, fordi børnene skal blive gladere for at gå i skole. Det bliver de, når de møder undervisning, der er skræddersyet til dem, der hvor de fagligt befinder sig - og så lærer de helt naturligt også meget mere.”