Projekt hjælper overvægtige børn
Projektet Jump4Fun lokker både smil og motionslyst frem hos overvægtige børn
Se billedgalleri her
"Skub, skub, skub til taget," musikken brager ud af højtalerne i gymnastiksalen på Stengårdsskolen skolen, imens instruktør i Ølstykke Gymnastikforening, Pia Riis Kofoed-Hansen, kommer med opmuntrende udbrud som "kom så, fuld fart på" til de ti svedende børn, der tumler rundt i salen.
Det er onsdag eftermiddag og børnene i salen er alle en del af DGI-projektet "Jump4Fun", som er et anderledes motionstilbud til overvægtige børn. Og hvis de ti egedal-børn i andre sammenhænge har problemer med motivationen til at få pulsen op, så er den i hvert fald til stede i den lille gymnastiksal, hvor brede smil og spontane grin blander sig med larmen fra løbene børn og hoppende bolde.
"Jeg synes, det er virkelig grineren. Man er meget glad, når man er her," siger Signe Schmidt på 10 år, som er helt med på, hvorfor hun er med på holdet.
"Jeg er en af de brede i min klasse, og jeg synes selv, at jeg vejer for meget," siger den lille lyshårede pige lidt forlegent.
Ligledes lyder det fra drengene Nicolas Roes, Patrick Jørgensen og Mads Andersen.
"En af mine venner vil gerne være større, jeg vil gerne være mindre. Jeg synes ikke, det er sjovt at være tyk," siger Patrick Jørgensen.
Den 14-årige dreng og hans kammerater håber på et selvtillidsboost i takt med, at kiloene forhåbentlig rasler af ved hjælp af de to ugentlige træninger - og måske også gør alt det med pigerne lidt lettere.
"Alle de andre drenge smider trøjen til gymnastik, det er lidt svært med pigerne," siger Mads Andersen, der har oplevet drillerier på grund af sin størrelse.
"Man tager det ikke ind, man lader det bare passere," siger han, inden han sammen med de to andre drenge hjælper med at sætte en forhindringsbane op i gymnastiksalen.
Igen bliver der gået til den, når børnene hopper, løber og svinger sig gennem banen som både frembringer sved på panden og smil på læberne - og for nogle endda rene aha-oplevelser.
"Aaaj, prøv det her. Pia prøv at se," lyder det fra 13-årig Anna Frahm Riis, da hun finder ud af, at hun kan trække sig op i ringene og lave "armbøjninger".
Hun synes, det er sjovt at prøve alle de forskellige former for motion, holdet bliver sat til at kaste sig ud i - som for eksempel hoppeskoene. Tidligere har hun gået til badminton i tre år, men det fangede ikke rigtig, og det er svært at hive sig selv op, fortæller hun.
"Jeg tænker meget, nu skal jeg ud og løbe en tur, men jeg får aldrig taget mig sammen."
Og så er der igen lige det med selvtilliden.
"Hvis jeg taber mig, vil det være fedt. Så finder jeg ud af, at jeg godt kan, hvis jeg vil," siger Anna Frahm Riis, som allerede synes, at hun er blevet bedre til at udføre nogle af øvelserne.