Lopper venter i Vivild
KFUM Spejderne har masser af lopper til salg lørdag 1. juni
KFUM spejderne i Vivild lægger an til det store loppemarked på Langhøjskolen i Vivild lørdag 1. juni.
Spejderleder Frede Langdahl fortæller, at kælderen er stuvende fyldt med effekter efter måneders arbejde med at samle lopper. Og der er stadig ting, der mangler at blive hentet, og andet er stablet op andetsteds.
"Så der venter mange varer til loppemarkedet 2013."
Spejderne nyder stor hjælp af samarbejdet med Langhøjskolens ledelse og personale.
"Det har givet mange muligheder og lettelse i opbevaringen", fortæller Søren Kjemtrup, der har styret årets indsamling.
Igen i år kommer Morten fra Auning og leder auktionen.
"Så kom og lyt til hans mange sprudlende kommentarer."
Ved loppemarkedet vil man også kunne se en salgsudstilling fra Rønde og Ruby, og der bliver også i år mulighed både for at se, opleve og købe hos pile fletterne
Som noget nyt vil der for børnene blive lavet en dåse-kast cafe, hvor man kan udfordre sig selv eller kammeraten.