Fortsæt til indhold

Sogneudflugt til Silkeborg

Samfund
Arkiv

Hørning-Blegind-Adslev sognes beboere inviteres i år på udflugt til Silkeborg.
Først skal den nye Dybkjær kirke besøges. Den blev indviet i 2010 og er en færdiggørelse af et større kirkebyggeri som blev påbegyndt i 1986 med byggeriet af en sognegård. Sognegården stod færdig i 1988. Kirken er opført af Gødvad menighedsråd. Arkitekt og totalrådgiver har været Regnbuen Arkitekter m.a.a. Århus. Der er 180 faste pladser, men der kan lejlighedsvis skabes plads til ca. 340 kirkegængere.
Derefter køres til Mariehøj kirke, som blev indviet i 1958. Arkitekten Viggo Hardie-Fischer fra København havde af byggeudvalget fået til opgave at tegne en kirke, der synede smukt i landskabet, og som altid skulle virke fyldt - og samtidig have plads til 550 mennesker. Det lykkedes! Fra kirkens tårn kan man nyde udsigten over Silkeborg by. Turen slutter i skulpturparken ved Silkeborg Bad. Undervejs er der mad og drikke.
Arrangementet foregår 6. juni. Der er afgang med bus fra Hørning Sognegård klokken 15.45. Det koster 100 kroner og tilmelding kan ske til kirkekontoret senest 31. maj.