Fortsæt til indhold

Cirkus STJÆRne kommer til Stjær

Samfund
Arkiv

Traditionen tro - det er nu 14. gang Cirkus STJÆRne kommer til Stjær.
Alle aftalerne er nu på plads, med de mange artister som igen i år kommer fra hele verden.
Hvad er et cirkus uden: Klovne, der fjoller og pjatter! Hvirvlende numre med breakdanser. Flyvende og springende ”Ildkugler”. Årets rulleskøjte show! Verdens stærkeste mænd. Den omrejsende sabelkasse. Et show med dyr og linedansere. De magiske tryllekunstnere.
- og ikke mindst jordklodens mest fantastiske fakirer som hopper i og ligger på glasskår.
Når Cirkus Stjærne kommer til byen er byens øvrige borgere også velkomne.
Glæd jer til fredag 24. maj klokken 15. Stedet hvor det foregår: Det grønne område ved klubhuset og Stærekassen. Entre 50 kroner for voksne, børn er gratis. Klokken 15 giver Cirkus STJÆRne forestilling i teltet på Sportspladsen. Klokken 16.15 er der auktion i teltet. Efter cirkusforestillingen og auktion (ca. kl. 16.45) åbner caféen, hvor der kan købes mad og drikke. Der er fri adgang for byens borgere til cafeen fra kl. 16.30.
Torsdag den 23. maj kl. 10.00 holder vi generalprøve for dagplejebørnene, Vuggestuen, Storring børnehave og børnehaveklassen i cirkusteltet på boldbanen ved klubhuset.