Auningløb med cafémiljø ved p-pladsen på Centervej
Auningløbet 2013 løber af stablen torsdag 13. juni
Arrangørerne af Auningløbet glæder sig til at gentage successen fra sidste år, hvor hele 237 motionister på cykel og i løbesko var med. Det var første år, det fandt sted. Torsdag 13. juni kan folk i Auning og omegn igen kridte cykelskoene og pumpe cyklerne - så er der Auningløb igen.
Med den gode succes fra sidste år i bagagen har gruppen bag Auningløbet valgt at udbygge det med nye tilbud og forbedringer. For eksempel er der i år blevet endnu flere ruter at vælge imellem, og målområdet, det vil sige p-pladsen på Centervej, bliver lavet om til et festligt cafémiljø med mulighed for at købe mad og drikke samt levende musik.
"Stemning og musik kan nydes gratis af alle – når bare man husker at klappe af de deltagende motionister når de kommer i mål", lover Ulrik Torp Kvistgaard, der er med i styregruppen bag Auningløbet.
Hele deltagergebyret går ubeskåret til Børnecancerfonden.