16-årig vil hjælpe fattige børn i Kirgisistan

Det er med stor glæde, men også en lille smule bedrøvelse at 16-årige Mie Brink Jeppesen husker tilbage, da hun for en måned siden besøgte og boede otte dage på et børnehjem i byen Bishkek. Turen bød også på et besøg på to dagcentre i to forskellige slumkvarterer i byen.
"Det var virkelig en stor oplevelse, at se og opleve en anden kultur og bo midt i den, men jeg tænker stadig hver dag på de små børn, som vi mødte på børnehjemmet. Vi græd, da vi skulle tage afsked med børnene, for selvom vi kun var sammen med dem i otte dage, fik vi et helt utroligt bånd med dem. Jeg følte faktisk lidt at jeg svigtede dem, da vi skulle hjem igen," fortæller Mie Brink Jeppesen om turen til Kirgisistan, der ligger i Centralasien.

Global Iværksætter

Den 16-årige pige bor i Hørning, men er til daglig elev på Rønde Efterskole. Det var i forbindelse med liniefaget "Global Iværksætter," at hun stiftede bekendtskab med landet, der er præget af stor arbejdsløshed og fattigdom.
"Da jeg skulle vælge mit liniefag, tænkte jeg, at det lød som et spændende fag, hvor jeg havde muligheden for at se, hvordan det er at rejse ud i verden og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at hjælpe dem, som ikke har så meget," siger hun og fortæller, at hun tidligere har bidraget med frivilligt arbejde i form af fodboldtræner for små piger i Hørning.
Faget bød inden turen til Kirgisistan, på en tur til København, hvor eleverne mødte nogle hjemløse og hørte om Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Turen sætter i perspektiv

Det første, som de 25 efterskoleelever, stiftede bekendtskab med, da de ankom til Kirgisistan, var børnene, som boede på det børnehjem, hvor eleverne skulle bo under deres ophold i landet.
" Det første jeg tænkte var at det var meget overvældende med så mange nye indtryk. Jeg glædede mig til at lære børnene rigtigt at kende og var meget spændt. Da vi mødte børnene, kan jeg huske, at vi blev over gloet på både af børn og voksne. Jeg tænkte at de var beskidte og lugtede, men snart tænkte jeg ikke over det, da jeg heller ikke selv kom i bad. Men det var meget anderledes end det, som jeg er vant til herhjemme fra," husker hun tilbage og fortæller, at turen har sat en masse i perspektiv.
"Mine forældre har et hus, hvor jeg kan bo i, jeg har min egen seng, min egen cykel og mit eget værelse. I Kirgisistan har en hel familie kun et enkelt værelse at bo i. Efter jeg er kommet hjem, har jeg nogle gange tænkt på, hvor små mine problemer er i forhold til børnenes. I forhold til materielle ting, tænker jeg nu: har jeg virkelig brug for det," fortæller hun.
"Inden jeg tog på turen, tænkte jeg meget på, om det er det, som jeg vil i fremtiden, men turen har bare styrket mig i at det er det, som jeg skal," siger den unge Hørningborger.
Inden da, er det dog planen, at Mie Brink Jeppesen skal på gymnasiet.
"Når jeg er færdig, vil jeg ud og lave noget frivilligt arbejde, og jeg kunne sagtens forestille mig at tage tilbage for at se, hvordan det går med børnene. Man ved jo ikke om de lever i morgen. Derfor er det også meget vigtigt, at der kommer fokus på landet. Man hører tit om Afrika, der mangler hjælp, men der er også andre steder, hvor der er brug for hjælp," siger Mie Brink Jeppesen.































































fakta
I liniefaget "Global Iværksætter" støtter eleverne organisationen Center for Protection of Children (CPC) med penge, der er skabt gennem fundraising hele skoleåret. Organisationen arbejder blandt andet med gadebørn og udsatte børn. Det er CPC, der står bag børnehjemmet, som efterskoleeleverne besøgte, da de var i Kirgisistan.