Fortsæt til indhold

Lockoutpenge bliver brugt som besparelse

Egedal Lærerkreds kritiserer Egedal Kommune for at bruge 9,5 mio. kr. ud af 13,9 mio. kr. fra lærerlockouten som besparelse. Forfejlet kritik, siger skoleudvalgsformand

Samfund
Af Mette B. Sørensen

13.965 millioner kroner sparede Egedal Kommune i lærerlønninger ved den fire uger lange lockout af landets overenskomstansatte folkeskolelærere.
Et næsten enigt økonomiudvalg i Egedal har nu besluttet, hvordan de penge skal fordeles - imod forslaget stemte Rikke Mortensen (B).
4,5 millioner af de sparede penge skal bruges på erstatningstimer til eleverne - 2,5 mio. kr. i 2013 og 2 mio. kr i 2014 - og 9,5 mio. kr. skal bruges til særlige udgifter i skoleåret 2014/15 i forbindelse med skolereform og eventuelt ny skolestruktur.
Beslutningen vækker dog ikke ligefrem glæde hos Egedal Lærerkreds, der anser de 9,5 mio. kr. til udfordringer i forbindelse med skolereformen og ny skolestruktur som en decideret besparelse.
"Hvis man sætter pengene af til udfordringer i forbindelse med en mulig ny skolereform og skolestruktur, så er det ikke en tilbageførsel til skoleområdet. Så er det en tilbageførsel til kommunekassen for at betale en regning, som måske kommer. Man skal i Egedal regne med at bruge 10-15 millioner på en ny skolereform, så det er penge, der skulle have været sat af alligevel," siger Steen Herløv Madsen, formand for Egedal Lærerkreds.
Han undrer sig desuden over, at man har tænkt ny skolestruktur ind som noget, der vil koste penge.
"Ny skolestruktur skulle vel ikke koste penge, den er jo lavet for at spare penge."
I stedet for at sætte 9,5 millioner kr. af til kommende reform- og strukturændringer mener formanden, at kommunen skulle have forbedret den nuværende folkeskole:
"Jeg havde hellere set, at man havde været lidt mere fremsynet. Der mangler for eksempel lærerarbejdspladser på samtlige matrikler, og hvordan skal lærerne kunne forberede sig på skolen, hvis der mangler helt lavpraktiske ting som plads, et skrivebord og reoler til forberedelsesmateriale. I det hele taget ville det være en god idé at bruge nogle penge på de nedslidte bygninger," siger Steen Herløv Madsen, og påpeger endnu et område, der kunne bruge en økonomisk håndsrækning:
"Vi halter bagefter i forhold til undervisningsmaterialer, fordi der bliver satset så entydigt på ipads, som i min optik ikke kan stå alene. Vi har altså et efterslæb på undervisningsmaterialer, som man med fordel kunne bruge de sparede penge på."

Forfejlet kritik

"Den kritik er helt forfejlet. Vi har jo netop besluttet af holde de 9 millioner på skoleområdet. I stedet skulle han glæde sig over, at vi har ført pengene tilbage til skoleområdet og ikke lagt pengene i kommunekassen," siger formand for Skoleudvalget, Karsten Søndergaard, om kritikken.
I har altså ikke lavet en besparelse ved at bruge pengene fra lockouten til udfordringerne ved den kommende skolereform og skolestruktur?
"Pengene er netop sat af til ekstraordinære ting. Det skal være til noget, der kun er til engangsbeløb, og det kan for eksempel være de ting Steen nævner omkring materialer og arbejdspladser. Skal vi ud og finde 9 millioner årligt, så må vi jo finde dem, så de to ting har ikke noget med hinanden at gøre."
Ifølge Karsten Sønder-gaard er der ikke noget til hinder for, at de afsatte penge kan gå til eksempelvis materialer, som Steen HerløvMadsen foreslår. Man kunne også forestille sig en "pædagogisk weekend", for at ryste personalet sammen i forbindelse med ny skolestruktur, siger skoleudvalgsformanden.
De ekstra materialer eller den pædagogiske tur m.v. I vil bruge pengene på, var altså ikke kommet, hvis ikke I havde pengene fra lockouten?
"Så simpelt er det ikke. Jeg ved ikke hvad der ville komme af udgifter, men vi skal holde fast i, at det er ekstraordinære udgifter vi på denne måde får mulighed for at finansiere."