Traditionsrigt billøb stopper
Det er slut med Hill Climb i Ganløse. Der er ikke noget løb i år
Det er blevet til en tradition, men nu er det slut. I 20 år har der været Hill Climb i Ganløse Grundlovsdag. Men de historiske biler og deres ejere har besluttet, at de vil prøve at køre andre steder blandt andet på racerbane.
Løbet har hvert år trukket mange folk til Ganløse, men i år kommer de forgæves, hvis de møder op Grundlovsdag. Der er Ganløse Handelsstandsforening, der har stået for arrangementet, som blev skabt for at trække folk til Ganløse.
Rigtig mange mennesker synes om at se på biler og løbet og det at være sammen med andre på denne fridag. Derfor vil handelsstandsforeningen arbejde på fra næste år igen at kunne præsentere specielle biler i byen på en eller anden måde. Det skriver Ganløse Handelsstandsforening i en pressemeddelelse.