Fortsæt til indhold

Erria udvider sin position i Vietnam

ERRIA køber APM Terminals 51% ejerandel i det vietnamesiske container service firma APM-Saigon Shipping Limited Liability Company.

Samfund
Per Møller

OVERTAGELSE: Erria A/S, der har til huse på Amager, har netop overtaget APM Terminals 51% ejerandel i "APM Saigon Shipping" (APMSS).
APMSS er Vietnams ledende Inland Container Service firma med ca 300 medarbejdere, der årligt håndterer og vedligeholder ca. 350.000 containere 10 steder i Vietnam.
APMSS er et 51/49 Joint Venture med "Saigon Shipping J/S Company" hvor ERRIA gennem 10 år har haft et medejerskab på 34 %.
Erria's ambition er at udvide, den stærke position i Vietnam, som APMSS har opbygget gennem mere end 20 år og fortsætte med at betjene den eksisterende kundegruppe af internationale container transportører, hvoraf Maersk Line er den største.
For fremtiden er selskabet omdøbt til "Erria Container Services" (ECS), og General Manager Le Ahn Tuan fortsætter uændret.
Ny bestyrelsesformand er administrerende direktør Henrik N. Andersen, Erria A/S.
- Denne transaktion giver Erria betydelig og øjeblikkelig vækst og sikrer, at Erria eksekverer på sin strategiske ambition om at vokse som annonceret på den ordinære generalforsamling i april. Vi er glade for denne langsigtede investering i Vietnam. Gennem "Erria Container Services" (ECS), har vi fundet en virksomhed med samme værdier og et fremragende ledelsesteam" siger administrerende direktør Henrik N. Andersen, Erria A/S.

Lang række maritime ydelser

Erria A/S er en veldrevet virksomhed, som forsyner rederier og skibsoperatører over hel verden med en lang række maritime ydelser.
Organisationen er noget helt for sig selv og sætter firmaet i stand til at levere produkter og serviceydelser i en kvalitet, der ikke findes bedre til en konkurrencedygtig pris.
Erria A/S løser alle opgaver, der har at gøre med skibe, når det handler om bygning, drift, køb og salg.
Erria A/S driver selskaber I Danmark, Vietnam, Polen, Tyrkiet, Bulgarien og Malta og udnytter dette netværk til at sikre hurtig respons og individuelt tilpassede løsninger – altid med den særlige danske åbenhed som firmaets grundlæggende kommunikationsplatform.
pm