Kan vi lave god arkitektur i Skanderborg?
Smukt byggeri Arkitekturprisen 2013 skal uddeles – hvem vil du nominere? Skanderborg Kommune opfordrer alle borgere, organisationer, foreninger og virksomheder til at komme med forslag til, hvem de mener, der skal løbe med Arkitekturprisen 2013. Du kan eksempelvis nominere: Erhvervsbyggeri, institutionsbyggeri, parcelhuse eller andet boligbyggeri, tilbygninger, småhuse, kolonihavehuse, renovering af ældre bygninger, private og offentlige anlæg, landskabsanlæg, parker og pladser med videre og man må selvfølgelig gerne nominere egne bygninger. Det eneste krav er at bygningen skal være færdiggjort i 2011 eller 2012. Send din nominering inklusiv en kort beskrivelse og evt. et foto af emnet senest den 15. august 2013 til: Kultur, Borgere og Planlægning – mrk. arkitekturpris Skanderborg Kommune, Adelgade 44, 8660 Skanderborg eller mail nomineringen til skanderborg@skanderborg.dk – skriv arkitekturpris i emnefeltet. Præmieoverrækkelsen finder sted på Arkitekturens dag den 1. oktober 2010.