Fortsæt til indhold

Nyt navn er lige på trapperne

Det nye navn på fusionsskolen i Vejlby er tophemmeligt, men offentliggøres måske i denne uge

Samfund
Grethe Bo Madsen

Måske bliver det allerede i denne uge afsløret, hvad der bliver navnet på den nye skole, når Vejlby Skole og Jellebakkeskolen til august fusionerer.
?Det er en meget spændende proces. Vi har fået 21 navneforslag, primært fra eleverne og deres forældre,? fortæller pædagogisk leder Marianne Bach, der er med i den arbejdsgruppe, som har haft ansvaret for at udvælge navneforslag til fusionsbestyrelsen.
Hvilke forslag, de to skolers kreative elever og deres forældre har sendt ind, er indtil videre top-hemmelige.
?Ja. Vi holder kortene tæt ind til kroppen, indtil vi har det endelige navn. Vi har valgt tre forslag ud, som vi har sendt videre til fusionsbestyrelsen. Vi har lagt vægt på, at navnet skal være langtidsholdbart. Det skal ikke hedde noget med ?Ny-et-elle-andet?. Et andet kriterium har været, at navnet skulle være mundret og endelig vil vi meget gerne have et navn, der har et lokalt udspring,? understreger hun.
De tre forslag tog fusionsbestyrelsen stilling til på sit møde mandag 13. maj, og et af dem er måske allerede nu sendt videre til Børn og Unge-rådmand Kristian Würtz for at få hans godkendelse, inden det bliver offentliggjort.