Farvel til fyrre fine Føtex-år
Jonna Bøtker-Nielsen har efter 40 år i den samme Føtex valgt at sige farvel til arbejdslivet
Dronningens Fortjenstmedalje gives efter 40 års tro tjeneste, og det kan man vist roligt kalde 67-årige Jonna Bøtker-Nielsens indsats.
I 40 år har hun været på den samme matrikel og har været en del af teamet i Føtex i Viby Centret. Forretningen var kun to år gammel, da hun startede i den. I de 40 år har hun haft tusindvis af kunder og har i alle årene været i nonfood-afdelingen.
“Jeg har haft det rigtig godt og ikke haft nogen rendende i bagdelen på mig. Jeg har aldrig haft lyst til at prøve andet,” smiler Jonna, der gik på pension i marts, men lige har fået Dronningens Fortjenstmedalje.
Medaljen er en stor ære, og hun glæder sig over, at hun er blevet tildelt den.
Årene er fløjet af sted, og gennem tiden har hun været ude for en del forandringer. Men den største af dem alle har nu været EDB.
“Jeg har været sådan en, der er blevet nødt til at skrive ned, hvordan jeg skulle gøre, og nogle af mine kolleger har da også grint af mig nogle gange,” ler Jonna.
Det ligger i generne
Hendes mand Henning er helt overbevist om, at hendes arbejdsiver ligger i generne for hendes far arbejdede, til han døde, og hendes et år yngre lillebror arbejder også stadig på højtryk.
I alle årene har hun boet i gå-afstand til sin arbejdsplads, og faktisk har chefen for hendes afdeling været den samme i de 38 ud af 40 år, hun har været der.
“Der har været et rigtig godt miljø i Føtex i Viby, og vi er en gruppe kolleger, der bliver ved med at ses,” smiler Jonna.
Møde med dronningen
Lidt kongelig har man vel lov at være, og derfor ser Jonna også rigtig meget frem til at møde Dronning Margrethe og få et håndtryk, fordi hun har fået Fortjenstmedaljen.
“Det bliver rigtig spændende at komme over til dronningen. Jeg er royalist, og jeg får helt sikkert hjertebanken, når jeg skal derover. Det bliver stort.”
Nu hvor hun ikke længere skal møde på noget bestemt tidspunkt, hvad skal hun så bruge tiden på?
“Jeg skal bruge tid i mit sommerhus, men jeg har ikke helt fundet ud af endnu, hvordan det er at gå hjemme,” griner Jonna.