Fortsæt til indhold

Forældrene kæmper for Egedals dagpleje

Sidste års nedskæringer og lukningen af et gæstehus i Stenløse har fået forældrebestyrelsen i Egedals kommunale dagpleje til at reagere

Samfund
Kenneth Tanzer

I Roskilde Kommune har faldende børnetal og en ny struktur sendt dagplejerne ud i sand kamp for at undgå fyringer.
Det er blevet bemærket i nabokommunen Egedal, hvor dagplejerne sidste år blev ramt af tilsvarende nedskæringer og et lukket gæstehus i Stenløse.
"Det er jo ærgerligt og trist, hvis dagplejen er på retur. Vi forældre har jo også oplevet nedskæringer i Egedal på grund af manglende børn. Det er desværre tendensen lige nu, så vi kæmper for at undgå flere nedskæringer, og heldigvis har vi ikke hørt fra kommunen om tiltag i den retning," siger forældrebestyrelsesformand Susanne Jeanty Goldschadt, som understreger, at dagplejerne hellere vil lukke lokaler end at få en fyreseddel.
"Dagplejerne, som var tilknyttet gæstehuset i Stenløse, blev omplaceret, så det var selvfølgelig en bedre løsning. Vores mål er at bevare dagplejen, som vi kender den i dag. Vi holder status quo og er tilfredse. Vi yder en god service, hvor der er tid, omsorg og nærvær til max fem børn pr. dagpleje. Vi kan også konstatere, at dagplejen er populær. Det viser vores tilfredshedsundersøgelse," siger Susanne Jeanty Goldschadt.
Alligevel har forældrebestyrelsen ikke tid til at hvile på laurbærerne.

Dagplejen skal styrkes

"Vi er gået ind i et tæt samarbejde med den kommunale dagpleje om en række initiativer, der skal opretholde og gerne styrke dagplejens gode omdømme og tiltrække nye børn og forældre til dagplejen," siger Susanne Jeanty Goldschadt og fortæller, at det første arrangement løb af stablen 2. juni