Lyngby først med euro i automaten
Euro-automat hos Danske Bank i Lyngby er klar til sommerferietiden
Bankkunder i Danske Bank på Lyngby Hovedgade 39 kan nu hæve i euro i pengeautomaten døgnet rundt.
I løbet af det næste halve år kommer der euro i mere end 40 pengeautomater i Danske Bank, og torsdag den 30. maj stod Danske Banks allerførste pengeautomat med euro klar i foyer'en på Lyngby Hovedgade 39.
?Nu kan kunderne hæve euro døgnet rundt hos os. Jeg glæder mig over, at vi nu kan tilbyde selvbetjening på valuta – endda som den allerførste filial i Danske Bank. Vi ved, at det har været efterspurgt, så jeg er sikker på, kunderne vil tage godt imod det. Timingen op til sommerferien kan i hvert fald ikke være bedre,? siger Claus Hostrup Langkjær, privatdirektør i Danske Bank Lyngby Afdeling.
Det er gebyrfrit at hæve euro i automaten frem til 1. oktober, og bankens kunder kan hæve op til ca. 2.000 euro pr. dag på bankdage i tidsrummet kl. 9-18, og ca. 800 euro uden for dette tidsrum. For øvrige er beløbet ca. 260 euro pr. dag uanset tidspunkt.
Færre kontanter giver større sikkerhed
Danske Bank anbefaler dog, at man primært bruger Visa/Dankort og MasterCard på rejser til udlandet. Og at man undlader at tage større kontantbeløb med på rejsen.
Hvis man inden sin rejse har mulighed for at hæve lidt ?startpenge? hjemmefra, så er det en god ide, hvilket de fleste rejseselskaber også anbefaler. I Danske Bank kan man – udover at hæve euro i automaten - forudbestille kontant rejsevaluta i netbanken og afhente den i en afdeling med kassefunktion, fx på Lyngby Hovedgade 39. Men langt de fleste udenlandske lufthavne har automater i ankomsthallen, så man hurtigt kan få lidt penge på lommen.
Det koster stort set det samme at hæve kontant valuta i udlandet som hjemmefra. Ofte veksler man til en lidt lavere valutakurs i udlandet. Så selv om det i udlandet typisk koster et gebyr på 30 kr. pr. hævning med Visa og 50 kr. pr. hævning med MasterCard, så går det oftest lige op.
I udlandet er det altid billigst at betale og hæve i den lokale valuta. Så vælg det, hvis forretningen eller pengeautomaten giver dig valget mellem at veksle/købe i den lokale valuta eller i danske kroner.
?Når jeg er på ferie i udlandet, foretager jeg typisk et par kontanthævninger på destinationen, så jeg har til is, sodavand og andre småting. Større ting som hotel, restaurant og shopping betaler jeg gerne direkte med Visa eller MasterCard, for den type direkte betaling er altid billigere, hvis man betaler i den lokale valuta. Her sker veksling til kortselskabernes kurser samt tillæg til din egen bank på 1% inden for EU og 1,5% uden for EU," forklarer Claus Hostrup Langkjær. mic-