Da tjenestefolk var uden ret

Det var forbudt at være arbejdsløs i 1800-tallet, og alle ugifte på landet havde pligt til at tage arbejde.
"Man slog hårdt ned på folk, der undslog sig arbejde. En tjenestekarl fra herregården Gammel Estrup blev idømt en bøde svarende til et halvt års løn plus fængsel på vand og brød i tre gange fem dage og nætter for at rende af pladsen", fortæller postdoc Dorte Kook Lyngholm fra Dansk Center for Herregårdsforskning.

Uligheden for retten

Dorte Kook Lyngholm arbejder med forskningsprojektet 'Uligheden for retten', som sætter begrebet retssikkerhed i en historisk sammenhæng. Emnet er herregårdens ansatte og deres retsstilling i perioden 1791-1921. Projektet undersøger, hvordan domstolene håndterede tvister om tjenesteforhold på godser og herregårde - og den ændring af lovgivningen der fandt sted i løbet af perioden.
Det var ikke lovens formål at skabe lighed mellem høj og lav. Godsejeren kunne disponere over sine ansattes arbejdskraft hele døgnet, og hvis de ikke lystrede havde han ret til at give dem en dragt prygl. I løbet af 1800-tallet blev denne tugtelsesret dog løbende indskrænket.
Læs mere på www.herregaardsforskning.dk.