Hospitalsklovn åbner klinik for psykoterapi

De fleste kender hende måske som hospitalsklovnen Stella, men hvad de færreste ved er, at Stella alias Charlotte Nefer netop har åbnet klinik hjemme i privaten i Græse.
Her er hendes klovnekostume og den røde næse lagt væk, for som nyuddannet psykoterapeut og medlem af Psykoterapeutforeningen kommer en del af 47-årige Charlottes tid også til at gå med at hjælpe ikke bare børn men også unge, voksne og par.
"Gennem mit job som hospitalsklovn har jeg de sidste ti år været sammen med børn og voksne ja, familier som var i krise. Som hospitalsklovn har jeg sommetider fået alt det, der tynger forældrene og børnene. Det har indimellem været alvorlige ting, jeg har stået i. Så tidligere har jeg haft et ønske om, at jeg havde nogle redskaber, som jeg kunne benytte, når jeg stod overfor disse familier. Jeg har altid haft hjertet og empatien med mig, men nu har jeg også fagligheden på plads." siger Charlotte.
I dag er hun med den fire år lange uddannelse til psykoterapeut så godt rustet, at det ikke kun er syge børn på hospitalerne som hun vil hjælpe.
"Jeg tror, mange tænker, at det kun er kvinder, der går i terapi. Men det er langtfra rigtigt. De mænd jeg har talt med, er store, stærke mænd som sagtens kan tale om følelser. Men jeg møder mænd, som blandt andet er desillusioneret i forhold til os kvinder. Kvindefrigørelsen har medført mange gode ting, men vi er nødt til at anerkende mændenes maskulinitet, vi kvinder vil jo også gerne ses som kvinder ikke?" siger Charlotte Nefer, som også møder par for hvem kommunikationen er gået fløjten.
Her forsøger hun, at skabe et rum hvor kommunikationen sikrer, at begge parter forstår, hvad det er partneren virkelig mener.
"De kommer jo, fordi de stadig elsker hinanden. Mange issues går tilbage til barndommen, og de følger med, hvis ikke de bliver bearbejdet, for ellers skaber det noget, som mange døjer med nemlig ubalance, ensomhed og mindreværd. Det handler om at finde en indre ro og styrke," siger Charlotte. Hun mener, at alle har ressourcerne, ressourcer som man for eksempel har fået gennem mødet med en morfar eller en mor, moster eller måske en hund.
"Det gælder om at sige, at måske svigtede far eller mor, men vi kan genkalde ressourcerne, som vi fik af eksempelvis mosteren, og derigennem hele vores ar. Man må erkende, at det var som det var, og så tilgive."
Charlotte medgiver, at det næsten lyder helt bibelsk. Men hun er overbevist om, at det handler om at sige, 'at de gjorde det så godt de kunne, og at de overlevelsesstrategier man var nødt til at skabe dengang, ikke er nødvendige længere.
Charlotte pointerer, at man ikke nødvendigvis behøver at gå med en masse ubearbejdede ting i rygsækken, for nogle handler det at gå i terapi om, at man vil videreudvikle sig som menneske.