Svar til Aksel Nielsen og Martin Frausing indlæg 13. maj.

Tilbage i 2010 sagde Dansk Folkeparti, at de ikke kunne se noget formål med at halvere dagpengeperioden. Knap to måneder senere var det selvsamme Dansk Folkepart, med Thulesen Dahl som forhandlingsleder, der smed forslaget på bordet.
DF må lære at tælle til 90
Aksel og Martin glemmer vist at fortælle historien fra start. Det var DF der sammen med VK og RV stillede forslaget til at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet. Sammenlignet med et klippekort vil det sige at prisen på kortet stiger til det dobbelte og derudover skal der bruges to klip hver gang du kører.
Jeg kan godt forstå at DF forsøger at gøre skaden god igen, ved at stå frem og sige undskyld, vi har fejlet, men nu er skaden sket, reformen er vedtaget og tusinder dumper ud i social de ruche.
Socialdemokraterne ville gerne have undgået dagpengereformen blev vedtaget og gik også til valg derpå. Men, som det nok er alle bekendt, fik Socialdemokratiet og SF ikke 90 mandater og kunne derfor ikke gennemføre det, de havde lovet, (med løfter om guld og grønne skove som Aksel skriver), der kunne derfor ikke røres ved dagpengene. Martin skriver, at DF kæmper de svages sag, det kunne have været rart hvis DF så havde ageret derpå og stemt imod VKRs dagpengereform.
Jeg vil gerne ligge pres på regeringen til at ændre genoptjeningskravet til 26 uger, og rydde op efter Dansk Folkepartis dagpengereform.
Mit spørgsmål til Martin Frausing og Aksel Nielsen lyder.
Det er ikke alle i DF, der syntes dagpengereformen er en katastrofe, bl.a. udtaler Morten Messerschmidt, at dagpengereformen er endt godt. Hvor mange skal miste deres levegrundlag for, at Dansk Folkeparti ikke længere regner reformen for at være endt godt? 30.000 eller 75.000? Kan man forvente sig, at Dansk Folkeparti fremover vil lægge stemmer til flere lignende skæve reformer?