Fortsæt til indhold

Musik, media og flere elever

Produktionshøjskolen oplever vind i sejlene

Samfund
Arkiv

Produktionshøjskolen Djursland har oplevet en stigning i elevtallet. For øjeblikket har skolen i Ryomgård 55 elever mod 40 året før.
Eleverne går på skolen i gennemsnit seks til otte måneder, og det aktuelle elevtal svarer således til 100 årselever.
En del af stigningen i elevtallet stammer fra elever, der kommer fra det nordvestlige Djursland.
Produktionshøjskolen har udvidet med en ny linje i musik og media, og det er en undervisningsgren, som især tiltrækker pigerne og de mere kreativt anlagte elever.
Derudover har man linjer indenfor sundhed og service, metal, træ, design, skov og natur, og børn og omsorg.
Skolen henvender sig til unge ledige mellem 16 og 25 år, som skal rådgives, vejledes eller motiveres til at komme videre. Der er undervisning i engelsk, dansk og matematik med eksamen på 9. klasses niveau. Skolen er tilknyttet den to-årige EGU-uddannelse med vægt på praktik. Læs mere på www.pro-djurs.dk.